Få en oplevelse, der på samme tid underholder dig og gør dig klogere. Søren er en erfaren foredragsholder der i årevis har optrådt på små og store steder, i radio, tv, musikhuse, teaterscener med mere. Søren giver dig en morsom, intelligent, tankevækkende og overraskende oplevelse ud over det sædvanlige.
Søren holder omkring 60 foredrag og andre optrædener om året og kan tale og underholde om rigtig meget forskelligt. Spørg, hvis du ønsker noget bestemt. Her på siden kan du se noget af det, han går mest op i for tiden.
KONTAKT:
Sørens mail er hisshr@hotmail.com // +45 27596013
PRIS:
Foredragene kan tilpasses jeres ønsker til indhold og længde, så lad os tales ved og snakke om, hvad I har brug for. Så spiller Søren ud med en pris, der passer.
Porno
Pornografi er verdens største kulturområde. Måske helt op til 40% af al internettrafik er pornorelateret, og bølgerne går ofte højt om pornoens betydning for børn og unges mentale sundhed, for kropsopfattelser og meget andet. Den officielle kanonside for særlige danske værdier fremhæver pornoen som noget positivt, men i den offentlige debat bliver pornoen samtidig gjort ansvarlig for megen dårligdom. Hvis man følger pornoen historisk, vil man se hvordan den indgår i et større kompleks af opfattelser om seksualmoral, ægteskabsidealer, familieforestillinger, kønsopfattelser mm. Hvis man ikke bryder sig om porno skal man bare vide hvor slemt det er de steder, hvor den er forbudt.
Søren har skrevet bogen Fri Porno, som udkommer 9. november 2017. Han fortæller om pornoens historie, om dens udbredelse, om dens betydning for kunst, videnskab og seksualoplysning. Han vil også vise nogle billeder, som vil overraske de fleste.
I gryden – Kannibalen
Alle kender den næsten nøgne, sorte kannibal, hvis største fornøjelse er at æde hvide missionærer og opdagelsesrejsende. Kannibaler optræder i vittighedstegninger og actionfilm, og vi tror, at der måske er et par stykker tilbage af dem i det indre Borneo eller et andet fjernt sted. Hvorfor tror vi det? Kannibalen er en fiktiv, antropologisk figur, som historisk har spillet en vigtig rolle i europæernes skiftende forsøg på at hierarkisere alverdens folkeslag og dominere dem.
Søren fortæller kannibalens historie fra Herodot og til i dag, og vi skal høre og se vanvittige eksempler på kannibalhistorier og kannibalhumor i den underholdningskultur, der er overalt omkring os. Høre et par kannibalsange. Og blive klogere på dominans.
Manden med leen – Døden i kunsthistorien.
Manden med leen – Døden – er et af den europæiske kunst hyppigst brugte motiver og har haft mange roller. Han er en tusind år gammel, vesteuropæisk gestalt, som har overlevet og tilpasset sig alle religiøse brydninger, alle samfundsomvæltninger, alle udviklinger i forestillingerne om døden og det at dø. Alle kender ham, og alligevel er han mærkeligt anonym for os. Det er synd, for vi kan blive kloge på mange forestillinger igennem tiderne ved at studere ham nærmere. Og vi kan blive kloge på os selv.
Søren viser billeder fra den europæiske kunsthistorie og fortæller imens. Måske spiller han også et stykke fra Dødens musikskat eller læser en af de mange digteriske Døden-fortolkninger højt. Interessant og kulørt.
Mig og de vilde – Verden set gennem race
En af oplysningstidens sære frugter var videnskabeliggørelsen af begrebet race som en måde at rangdele verdens folkeslag på. Det førte til den videnskabelige racisme, som i forskellige varianter dominerede vestligt verdenssyn frem til anden verdenskrig. Herefter blev racismen kasseret og alle verdens folkeslag erklæret lige. Men araberen med harem og krumsabel lever stadig i den europæiske og amerikanske kulturproduktion, afrikanere bliver stadig ofte karakteriseret som primitive, og asiatere fortsat opfattet som grusomme. Race har forklædt sig, men lever endnu som en måde at karakterisere mennesker på. Sjældent for det gode.
Søren tager jer i hånden i et farverigt billedshow, der demonstrerer racetænkningens kontinuitet gennem det 20. århundrede og helt frem til i dag og konfronterer os med stereotyper, som vi alle slæber rundt på, og som måske uden vores vidende præger vores syn på omverdenen.
Shanghai 1927 – Fest og folkemord.
Shanghai var i mellemkrigstiden en af verdens rigeste byer. Den var behersket af englændere, amerikanere og franskmænd, som tog for sig af rigdommene og festede igennem i en rus af sprut, opium og jazz, mens andre døde af sult. Shanghai var på samme tid også de kulturelle eksperimenters by. Her opstod stor litteratur, billed- og filmkunst. Og Shanghai var byen, hvor general Chiang Kaishek i foråret 1927 vandt kontrollen over Guomindang-partiet og blev Kinas diktator – og helt ufrivilligt blev fødselshjælper for maoismen.
Med udgangspunkt i MegaNørds store Shanghai 1927-projekt fortæller Søren ledsaget af billeder og lydklip om den vanvittige by. Han viser, hvad der sker, når racisme og uhæmmet kapitalisme går hånd i hånd, og hvilke konsekvenser den slags kan få.
Glade atomer – Da atombomber var sexede og atomkraft morsom
Historiebøgerne fortæller os, at under 1940’ernes og 1950’ernes kolde krig levede danskerne i frygt for atomvåbnet. Det fremgår ikke af datidens massemedier, hverken aviser, ugeblade eller film. Her blev atomvåben som oftest præsenteret i positive eller decideret jublende vendinger. Her gik smukke, unge kvinder i atombombebadedragter, radioaktive stråler var sunde, og de magiske atomer var opfundet i Danmark. Atombombesprængninger var ren fest, og ud af bombeteknologien ville evighedskomfurerne og raketbilerne snart gøre deres indtog.
På baggrund af sin bog ”Den kolde krigs billeder” fortæller Søren en fascinerende historie om teknologibegejstring, som i dag er fortrængt. Skal opleves, ellers tror man det ikke.
Popsanta – Historien om den rigtige julemand
Hvordan vore dages julemand blev til, hvem han er, og hvordan han fik sine hjælpere og sine attributter, det er en fascinerende historie om populærkulturens magt. For Julemanden er et produkt af underholdningsindustrien, der fra 1800-tallets begyndelse smed traditioner fra mange lande i den samme gryde og kogte en spændende ny ret. Med årene blev der så blandet bestandig flere ingredienser i. Den gode, gamle julemand udviklede og udvikler sig stadig i et væk for at passe til tidens behov. Og han er kendt over hele jorden, i alle kulturer.
Søren viser billeder, spiller musik og filmklip og fortæller om Julemandens fascinerende historie og om popkulturens magt.
Tintin i Sverige – Eller når nationale stereotyper skydes foran alvorlige spørgsmål
”Forbudssverige”, ”politisk korrekte”, ”multikultier”. Det er en dansk nationalsport at håne svenskerne for træk eller opfattelser, hvor broderfolket bliver tillagt almen, negativ værdi. I 2012 udspillede en sag om tegneserien Tintins relevans på et stockholmsk børnebibliotek sig og fik bølgerne til at gå højt, både i Sverige og Danmark.
Med udgangspunkt i denne hændelse undersøger Søren indholdet i Tintin, såvel som konsekvensen af at forfalde til stereotyper i stedet for at tage en rigtig diskussion af fænomener som bogcensur, racisme og national identitet. Folk plejer at blive temmelig ophidsede, når diskussionen går løs.
Dannebrog – Flagfetichismens triumf
Dannebrog er danskernes væsentligste nationale symbol. Det bliver brugt til højtidelige lejligheder, og det bliver brugt til fest, reklamer og politiske manifestationer. Det bliver brugt på leverpostejpakninger og tissekummer. Dannebrog udtrykker både højstemt og banal nationalisme.
Søren fører jer gennem et orgie af Dannebrogsflag i forskellige situationer og prøver at finde ud af, hvad de mon gør dér, hvor de er. Følg en dag med Dannebrog i dit og vores liv. Bliv mystificeret af brugen af flaget og klogere på den banale nationalisme.
Tegneseriekrigen – Hvad er god kultur, og hvem bestemmer det?
I 1950’erne udspillede der sig over hele den vestlige en voldsom kulturdebat, som i sin kerne stadig ikke er helt afsluttet. Anledningen var den bølge af tegneserier, der siden slutningen af 1930’erne var skyllet hen over den vestlige verden. Skolelærere, pædagoger, forældreorganisationer og kunstnere mente, at tegneserierne fordærvede børn og unge og gjorde dem til analfabeter, røvere, mordere og andet slemt, og de vandt i første omgang. Tegneserier og anden popkultur forsvandt dog ikke. Bag slaget stod ikke mindst spørgsmålet om, hvem der har og skal have ret til at definere, hvad der er god kultur, og hvad der ikke er.
Søren fortæller om tegneserierne og om kritikernes argumentation og metoder i 1950’erne, og han trækker tråde frem til vor tids kulturdebatter.
Herunder er en række billeder af Søren Hein Rasmussen i aktion:
